Förstora eller Förminska
Nyckelord/Keywords
Nyckelordsök
Fritext/Free text
Sök/Search:
Iceland

De kalder os for rugemødre

Validering af ufaglærte i arbejdslivet er blevet en succés overalt, men ikke mindst i Island. DialogWeb besøgte Iðan, center for videreuddannelse, der tilbyder validering indenfor 19 industrifag.
De fleste af deltagerne har været aktive på arbejdsmarkedet som ufaglærte, men har indsamlet en del viden og erfaring indenfor et bestemt fag.
De fleste af deltagerne har været aktive på arbejdsmarkedet som ufaglærte, men har indsamlet en del viden og erfaring indenfor et bestemt fag.

Den islandske regering har forhandlet med arbejdsmarkedets parter om at styrke de faglige uddannelser som et led i kampen mod arbejdsløshed. Det vil indebære større bevilgninger til validering, bl.a. indføring af stipendier til ufaglærte der ønsker at fuldføre deres faguddannelse. Hidtil har de oven i nedsat løn måttet betale kursusafgifter og udgifter til materiale under studietiden. Nu skal de altså ikke lide direkte tab ved at genoptage deres uddannelse.
Regeringens udspil bygger ikke mindst på den positive erfaring man har af validering af ufaglærte på det islandske arbejdsmarked. Den blev først tilbudt i 2004 men siden 2006 har godt 1.000 ufaglærte gennemgået validering hos IÐAN, center for videreuddannelse. Ud af denne anselige gruppe har hele 60% startet på en faglig uddannelse. Men vejlederne hos Iðan er ikke tilfredse, de arbejder for at øge andelen til 75%.

Dårlige erfaringer fra skolen

Iðan er det største center for faglig videreuddannelse i Island, oprettet i 2006 som en sammenslutning af arbejdsgiver- og fagforeninger indenfor bygningsindustri, jern og metal, bil- og trykkeriindustri, samt fødevare- og restaurationsbranchen. På centrets kontor i Reykjavík traf deres udsendte studie- og erhvervsvejleder Iðunn Kjartansdóttir.
– Vi startede med et tilbud om validering indenfor tømrerfaget, men nu kan vi tilbyde programmet indenfor 19 fag, siger Iðunn. – Deltagerne skal være mindst 25 år gamle og have fem års erfaring fra arbejdsmarkedet. Over seks uger med samtaler og prøver arbejder vi med at placere hver enkelt indenfor det faglige uddannelsessystem, tilføjer hun.
En stor del af deltagerne har startet på en videreuddannelse men er faldet fra undervejs. De fleste har været aktive på arbejdsmarkedet som ufaglærte, men har indsamlet en del viden og erfaring indenfor et bestemt fag. De har hidtil ikke orket at gå ind i skolen igen, deres erfaringer fra skoletiden er for manges vedkommende ikke særlig positive.
– Vi forsøger at motivere deltagerne. De bliver hele tiden bombarderet med sms og emails hvor vi spørger hvordan det går og om de ikke skal starte deres uddannelse. De kalder os rugemødre, men inderst inde er langt de fleste meget glade for den opmærksomhed og motivation de får, siger Iðunn. – Efter at de har startet på skolen har de endnu mere behov for støtte. For mange er det meget svært at vende tilbage til skolebænken, hvor de ikke havde det for godt i deres ungdom, tilføjer hun.

Mangel på tid og penge

Hos Iðan har man lavet en undersøgelse blandt deltagerne hvor de blev bedt om at vurdere hvad de har fået ud af valideringen og hvilke problemer de har stødt på. – Vi havde ventet at de fleste ville nævne hvor dyrt det var at starte på en uddannelse, men det var ikke tilfældet. De fleste udpegede tidsmangel som det største forhindring. De gik på skole ved siden af deres arbejde og havde simpelthen ikke tid til at studere, siger Iðunn.
Et andet problem er for mange at de er nødt til at bytte rolle på sin arbejdsplads fra at være ufaglært arbejder til at være elev hos deres mester. Det kniber også med elevpladser mange steder, især i provinsen. Nogle finder skolen ufleksibel og synes de møder urimelige krav. Men langt de fleste er overvejende positive overfor de nye udfordringer.
Iðunn siger at rådgiverne på Iðan har hørt en del fine historier om hvordan valideringen ændrer deltagernes liv. – De hævder at deres selvtillid vokser stærkt og de opnår en forøget indre kraft. De får ikke nødvendigvis højere løn, men de har det bedre med dem selv og deres status på arbejdsmarkedet er styrket og vokset, siger Iðunn. – Mange af deltagerne fortæller os, hvordan de sad fast under et glastag og kunne ikke komme videre. Nu oplever de en frihed hvor de har mange muligheder, de kan studere mere, bytte jobs eller stifte deres egen virksomhed.
Hun fortæller om én fra hendes første gruppe i 2007. – Han blev færdig med svendeprøven hvorefter han tog fat på mesterlære. Nu studerer han byggeteknik i Århus i Danmark og da han var på juleferie forleden dag kom han indenfor hos os sammen med sin far og bragte os en æske konfekt som tak for vores støtte.

Kan bruges overalt

Som sagt har Iðunn og hendes kolleger ført godt ét tusind ufaglærte gennem valideringen og en stor del af dem videre ind i skolestystemet. Deres succes har smittet over på andre brancher, hvor man er kommet i gang med validering. Det gælder bankfunktionærer, ufaglærte medarbejdere på børnehaver, lydmænd på radiostationer og flere grupper. Man er også begyndt at validere folk med hensyn til bestemte jobs i stedet for faglig uddannelse.
Iðunn mener at validering kan bruges på mange fronter og indenfor meget flere fag eller jobs. – Deltagernes færdigheder er meget forskellige. Nogle har meget bred viden om forskellige ting mens andre har dyb viden på et begrænset område. Men jeg tror man kan bruge validering indenfor mange fag, især hvor det handler om manualt arbejde. Det er lidt sværere at vurdere boglig viden, hvor stor den virkelig er, siger hun og tilføjer at validering godt kan bruges indenfor servicebranchen og i jobs som sygeplejer eller lærer.

Systemet forenkles

Når regeringens udspil træder i kraft vil Iðunn være fri for en del problemer hun og hendes klienter tit støder på. Blandt disse er hvor forskelligt de enkelte uddannelser er opbygget. Hun nævner som eksempel at for at blive en blikkenslager skal man arbejde i 60 uger og opnå 116 enheder på den tekniske skole, mens den vordende kok skal arbejde 126 uger men slipper med 60 enheder på skolen. Desuden findes der mange måder at vurdere elevernes viden og færdigheder på.
Ifølge regeringens memorandum skal systemet forenkles og standardiseres så der kun er én type måleenheder. Det bliver fastslået, at valideringen skal finde sted i de forskellige centre for videreuddannelse og at den skal give deltagerne adgang til de regulære erhversuddannelserog gerne videre til universitetsnivå.

En succeshistorie

Til slut en lille succéshistorie. Arbejdslivets uddannelsescenter har oprettet en årlig pris for folk som har klaret sig godt indenfor voksenuddannelser i det forløbne år. I 2012 fandtes blandt de tre prisvindere Sveinn Vilhjálmsson, en 60-årig førhenværende ufaglært arbejder i byggeindustrien. I en tale ved prisoverrækkelsen fortalte han om, hvordan han deltog i valideringen i 2009 for derefter at fuldføre svendeprøven som tømrer i 2011.
– Det var svært for mig at overtale mig selv til at gå i skole igen. Mine erfaringer fra skolen var ikke gode, så det var med tunge skridt at jeg gik til det første møde med rådgiverne hos Iðan. Men jeg fik en varm velkomst og al tænkelig hjælp og støtte med min skolegang på den tekniske skole. Jeg ville aldrig have klaret en uddannelse af fuld længde men valideringen forkortede den. Efterhånden følte jeg hvordan min selvtillid voksede og til slut var min livslange drøm gået i opfyldelse. Nu kan jeg med rette kalde mig for tømrer, sagde Sveinn Vilhjálmsson.

www.idan.is

Publicerad 29.1.2013

Þröstur Haraldsson
E-post: throsth(ät)simnet.is

Kommentera

 Välkommen att diskutera artikeln på vår Facebook-sida!