Förstora eller Förminska
Nyckelord/Keywords
Nyckelordsök
Fritext/Free text
Sök/Search:
Iceland

Man skal kunne det man gør

Professor Bjarne Wahlgren deltager i stort dansk projekt for at finde frem til den tavse viden og udtrykke den
Bjarne Wahlgren (i rød trøje) deltager i «fishbowl» diskussion på den 5. NCOAL-konferance i Reykjavík.
Bjarne Wahlgren (i rød trøje) deltager i «fishbowl» diskussion på den 5. NCOAL-konferance i Reykjavík.

Det lyder underligt men jo længere erfaring én har med sit job, desto sværere er det for ham eller hende at beskrive sit arbejde og forklare hvorfor man gør sådan men ikke noget helt andet. Forklaringen er det man kalder for «tavs viden» (tacit knowledge på engelsk). Denne viden vil lærere og andre, der arbejder med validering af ufaglærtes kompetancer, gerne få fat i.
To danske forskere, ægteparret Vibe Aarkrog og Bjarne Wahlgren fra Institut for uddannelse og pædagogik ved Århus Universitet i København, deltager i et stort projekt der blev igangsat i Danmark i fjor. Det har til formål at finde metoder til at gøre ufaglærte arbejdere i stand til at udføre de faglærtes jobs så hurtigt som muligt. De præsenterede projektet på den nordiske konference for forskning i uddannelse, NERA, der blev holdt i Reykjavík i marts. Deres del af forskningen omkring projektet går ud på at finde frem til den tavse viden samt metoder til at gøre den bevidst og tilgængelig.

At vide eller gøre?

– Den tavse viden er en del af den viden som vi gerne vil have bliver brugt i størst mulig udstrækning, sagde Bjarne Wahlgren i et interview med DialogWeb. – Projektet drejer sig om at validere den ufaglærtes kvalifikationer og mange af de kvalifikationer han har er tavse i den betydning at han ikke er klar over at han har dem og har derfor svært ved at beskrive dem.
Det gælder sådan set også for lærerne. I vores oplæg nævnte jeg som et eksempel hvordan lærerne vurderer kvaliteten af frisørens arbejde på deres intuition. Når man så spørger lærerne hvorfor det ene er godt mens det andet er dårligt så har de meget svært ved at sige hvad det er. Alligevel så de noget alle skulle se, men vi så det ikke. De påpegede at ham der holdt kammen ikke på den rigtige måde mens hende ikke havde sans for hårets form, eller at noget var galt ved selve proceduren.
Det hele var temmeligt uklart, men det er jo meget interessant at de kan vurdere en præstation uden rigtig at kunne sætte ord på den. Det er jo vigtigt for dem selv, men også for at de kan give en fair vurdering, at de faktisk kan sige at det er ud fra de her kvaliteter de vurderer. Det er den proces vi er i gang med, at gøre den tavse viden talende således at lærerne selv ved hvad de gør.

Hvornår er det godt nok?

Hvorfor er det så vigtigt?
– Det forholder sig sådan at man starter som en begynder og følger nogle regler og skal tænke over hvad man gør. Efterhånden som man bliver mere og mere rutineret så glemmer man reglerne og handler alene på ekspertisen. Det er forskellige grunde til at det er vigtigt at finde frem til den viden man har. Den ene grund er målemæssig. Er du nu sikker på at den ene tavse viden er den samme som den anden og tredje viden, eller er det bare mig der synes håret skal klippes på denne måde men ikke den anden? Er det en retfærdig viden? Du må jo vide hvorfor dette her er vigtigt mens det andet ikke er.
En anden grund er at hvis man skal undervise i det så er det vigtigt at vide hvilke elementer indgår i denne kompetance. Hvad er det du lægger vægt på? Er det hastigheden, børsten, formen eller proceduren, at man bliver klar over hvad processen består i? Et tredje argument er videnskabeligt. Hvordan kan man vurdere noget man ikke er klar over hvordan skal vurderes!
Validering af folks kompetancer hænger på lærerens vurdering. Hvornår har du malet, klippet, bygget tilstrækkeligt godt? Hvad er det for nogen ting man lægger vægt på? Når det drejer sig om ufaglærte arbejdere så må man vurdere hvornår de er tilstrækkelig dygtige. Da må man finde nogle former de skal vurderes ud fra. Hvis det drejer sig om at rengøre et toilet så skal en erfaren rengører kunne gøre det rigtigt, på den gode måde, med den rigtige procedure, de rigtige holdninger og bruge de rigtige kemikalier i den rigtige rækkefølge.

At være dygtig

– Det kan lærerne på sin vis godt vurdere men det er ikke tilstrækkeligt fordi lærerne vil jo sige: – Jeg kan se at du har kompetancen til at gøre det, men nu vil jeg spørge dig om du ved hvorfor du gør det som du gør. Jeg er lærer og har viden, du har kompetancen men har du også viden? Det drejer sig om at gøre et toilet rent men ikke at tale om at gøre det rent. Derfor spørger vi dig: Kan du forklare mig hvorfor du gør det sådan?
Så kan de spørge videre: – Jeg ser at du kan bruge de rigtige rengøringsmidler men kan du fortælle mig hvad der er i de rengøringsmidler? Jo, du siger at de har et pH-værdi på 7, men hvad er så pH-værdi? – Spørgsmålet er om det gør vedkommende til en bedre rengøringsarbejder hvis han ved hvor høj pH-værdien er?
Man har lagt for lidt vægt på kompetance. Når man har nogen dygtige mennesker til at gøre rent, hvorfor skal de så være gode til at tale om det at gøre rent? Skolen siger at du skal kunne tale om det, men jeg siger at det er det vigtigste at du kan det. Hvis du er god til at svejse eller fiske, hvorfor skal du så også forklare hvordan du gør det? Så svarer skolen: – Ja, men det skal du fordi det er det vi lærer dig.
Hele pointen er jo at hvis du er meget dygtig til at klippe hår eller gøre rent, så er det ligeså godt som at have viden om det. Du skal være dygtig til dit fag, men ikke nødvendigvis til at tale om det.

Mere dybde end bredde

– Det er vigtigt at du ved noget men du skal vide det i relation til det du gør. Dertil svarer lærerne: En kok der er god til at lave mad har måske lyst til at gå videre og studere gastronomi på universitet. Så bliver han nødt til at bruge og udtrykke den tavse viden. Det er et andet aspekt. Skolen siger at det ikke er nok at du kan gøre det, men du skal også kunne forklare det. Vi uddanner dig til at gå videre i systemet. Det gælder både erhvervs- og professionel uddannelse. Så er det vigtigt at du kan læse videre, at du har den brede viden om dit fag.
Skolen siger at du skal have den brede viden fordi vi ikke ved hvilken retning dit liv tager. Så kan du bruge det her hvis du går i den retning osv. Mit pointe er at langt det meste af den viden er spildt fordi hvis du kan gøre dit arbejde så har du en vis viden som du kan bruge på mange forskellige fronter. Vi skal altså have mere dybde end bredde, dyb viden, færdigheder og høj kompetance inden for vores fag. Skolen siger det omvendte. Så siger vi: Jo bedre du har forstået forholdet mellem teori og praksis, jo bedre du forstår det du er, desto bedre er du til at bruge den metaviden i andre sammenhænge. Hvis du kan løse den ene type problemer så kan du også løse en anden type problemer.

Et ambitiøst projekt

– Hvis du får den brede viden så er en stor del af den spildt og hvis du først skal bruge den om tre år er den glemt! Det betyder ikke at vi ikke skal lære matematik hvis vi ikke har tænkt os at arbejde med tal. Jeg vil bare påpege at meget af den viden vi får når vi uddanner os til at blive lærer eller sygeplejerske bliver ikke til noget og vi bruger den aldrig. Den relaterer sig ikke til sin praksis.
Arbejdslivet lægger jo vægt på hvad man skal kunne, men ikke vide. Hele det danske projekt er ambitiøst fordi det drejer sig om at uddanne en meget stor del af de ufaglærte til faglærte. Det er et led i en omfattende national strategi der har til mål at give de ufaglærte en faglært uddannelse. Så i denne forbindelse er diskussionen som jeg sagde: Skolen siger at man skal have den og den viden, men vi siger at man skal kunne det man gør, siger Bjarne Wahlgren.

Läs också: Godt 700 forskere samlet i Reykjavík - artikel om konferenserna 5th Nordic Conference on Adult Learning (NCOAL) och Congress of the Nordic Educational Research Association (NERA).

Publicerad 22.4.2013

Þröstur Haraldsson
E-post: throsth(ät)simnet.is

Kommentera

 Välkommen att diskutera artikeln på vår Facebook-sida!