Förstora eller Förminska
Nyckelord/Keywords
Nyckelordsök
Fritext/Free text
Sök/Search:
Färöarna

Dropouts i gymnasiet – så lave tal som muligt

- Vi skal finde frem til årsagen til, at eleven afbryder uddannelsen, og ved samtalens hjælp har vi mulighed for at komme ind til årsagens kerne. Vi skal hele tiden arbejde henimod så lave tal som muligt, siger Hanna Jensen, gymnasielærer og formand for Gymnasielærernes Vejlederforening på Færøerne, om dropouts i gymnasiet.
Kristianna Mortansdóttir er studievejleder i gymnasiet i Hoydalar på Færøerne.
Kristianna Mortansdóttir er studievejleder i gymnasiet i Hoydalar på Færøerne.

Flere i uddannelse

Alle med et påkrævet gennemsnit fra folkeskolen optages i gymnasiet. Men selv om de har opnået dette gennemsnit, er det ikke alle, der klarer at gennemføre uddannelsen. Langt den største del af eleverne får dog deres studentereksamen som planlagt, men der er også en gruppe unge, der holder op før tid, og vores udfordring er at holde dette tal så lavt som muligt, siger Kristianna Mortansdóttir, studievejleder i gymnasiet i Hoydalar.
Med 800 elever og knapt 100 ansatte er Føroya Studentaskúli og HF-skeið, Gymnasiet og HF-kurset i Hoydalar, Færøernes største af slagsen. Og mens ansøgertallet stiger støt, bliver eleverne, der dropper ud uden færdiggjort uddannelse, færre og færre – på fem år er andelen af dropouts faldet fra 15,6 procent i 2007 til 8,2 procent i 2012.

Følelse af nederlag

De fleste unge, der forlader gymnasiet i utide, gør det med en kedelig følelse. Deres oprindelige plan om at gennemføre uddannelsen holdt jo ikke, hvilket på det personlige plan opleves som et nederlag. Spild af både tid og penge forstærker den negative oplevelse, fortæller Hanna Jensen.
Ifølge Hanna Jensen er studieledernes store udfordring at vejlede eleverne til at træffe det rigtige valg. Dette arbejde skal gøres forud for elevens start i gymnasiet og de bedste resultater opnås ved et samarbejde mellem eleven, lærere, vejledere, skolens ledelse samt elevens hjem.
- Når så eleven er begyndt på sin uddannelse, er det vores opgave at løfte alle elever så godt som muligt. Eleverne skal vejledes til at finde sig til rette i det nye og ukendte system, siger Hanna Jensen. 

Fravær og uforudsete forhindringer

En del af dem, der holder op, indser, at deres valg af skole ikke var det rigtige, hvilket er årsagen til, at de holder op. For denne gruppe handler det ofte om at erkende, at valget af skole ikke var det rigtige.
En anden gruppe elever holder op, fordi fraværet er blevet for stort. Mange elever har meget erhvervsarbejde og kommer bagud med skolen. De magter ikke at indhente det forsømte, og ryger ud. 
Andre oplever personlige ting eller uventede forhold, der ændrer deres motivationsfaktor. Og så er det eleverne, hvis forældre ikke har boglig eller anden uddannelse, der er tydeligvis mere udsatte end dem, der kommer fra hjem med uddannede forældre.
For de svage elever er udfordringerne naturligvis større end for andre. De kan have læse- og skrivevanskeligheder, depression eller andre psykiske problemer. For dem, der har børn, kan behovet for børnepasning vanskeliggøre deres uddannelsesforløb. – Der er tale om en række forhold, som alle kan komme ud for, og som i dag er til stede i højere grad end før, da det var sværere at blive optaget i gymnasiet, fortæller Hanna Jensen.

Samtaler og psykolog-sessioner

I studievejledningen er samtalen med eleverne vigtig. Gennem samtalen skal vi finde ind til problemets kerne, og at afdække årsagen til, at de ikke gennemfører deres skolegang. En sådan proces kræver flere samtaler. Og jo flere elever, der starter, jo mere tid har vejlederne brug for, siger Hanna Jensen.
Er vejlederne fagligt rustet til disse samtaler? – Ja, det synes jeg, at vi er. Men vi kan selvfølgelig altid blive bedre - specielt gennem bedre uddannelse af vejlederne. Og jeg ville ønske, at vi havde bedre mulighed for at sende vores elever til psykolog, hvilket muligvis ville gøre arbejdet med at finde løsninger lidt nemmere, siger Hanna Jensen, der er ansat i Gymnasiet i Kambsdalur, et af tre gymnasier på Færøerne.
I det største gymnasium, Studentaskúlin og HF-skeiðið í Hoydølum, har læsevejlederne mulighed for at tilbyde psykolog-samtaler til de elever, der har brug for det, en mulighed, som Kristianna Mortansdóttir sætter pris på. – Vi har mange samtaler med elever, der har det svært. Der kan være personlige forhold, der besværliggør skolegangen. Og hvis problemerne bliver for store, kan vi tilbyde et par samtaler med psykolog. Mange elever siger ja tak til dette tilbud, fortæller Kristianna Mortansdóttir.

Lektie-café og fleksibilitet

Overordnet er springet fra folkeskolen til gymnasiet stort, og for mange kommer de første karakterer som et chok. – Eleverne er måske vant til gode karakterer i folkeskolen, men skal så i gymnasiet arbejde meget hårdere for at få gode resultater. Så vi gør en del ud af at forberede dem på de reelle krav, der sættes i gymnasiet, siger Kristianna Mortansdóttir.
Lektie-caféer er en mulighed. Her kan eleverne to gange ugentlig få hjælp til lektierne efter skoletid. Dette tilbud har været populært, men nedskæringer i skolens samlede budget har desværre begrænset vores muligheder at fortsætte med lektie-caféerne. Og dette går selvfølgelig hårdest ud over de svage elever, siger Mortansdóttir. 

 


 

Hanna Jensen er M.A. i fransk og færøsk sprog og kultur. Hun arbejder som gymnasielærer og studievejleder i gymnasiet i Kambsdalur, og hun er formand for Vejlederforeningen, der med dens 20 medlemmer repræsenterer alle landets ungdomsuddannelser og nogle videregående uddannelser.
Kristianna Mortansdóttir er cand.mag. i spansk og religion. Hun arbejder som gymnasielærer og studievejleder i gymnasiet i Hoydalar.
Der er tre almene gymnasier og fem erhvervsskoler på Færøerne.

Publicerat 29.4.2013

Kristianna Winther Poulsen
E-post: kwp(ät)globi.fo

Kommentera

 Välkommen att diskutera artikeln på vår Facebook-sida!