Förstora eller Förminska
Nyckelord/Keywords
Nyckelordsök
Fritext/Free text
Sök/Search:
Grönland

Netværk øger fokus på vejledning

Vejledningsnetværk på tværs af Grønland og på tværs af uddannelser styrker og synliggør vejledningen i hele landet.
"I byen Aasiaat har netværket af vejledere ifølge Peter Frederik Gedionsen bidraget til et øget antal ansøgere i det lokale uddannelsescenter for voksne Piareersafik."
"I byen Aasiaat har netværket af vejledere ifølge Peter Frederik Gedionsen bidraget til et øget antal ansøgere i det lokale uddannelsescenter for voksne Piareersafik."

I løbet af de sidste ti år, er der sket store fremskridt i Grønland. Søgningen til uddannelsessystemet stiger i takt med antallet af grønlændere, der færdiggør en uddannelse over folkeskole-niveau. En del af succesen kan tilskrives tiltag, der har givet vejledningen i Grønland et løft. Et af de tiltag er de såkaldte vejledningsnetværk, der nu eksisterer i 18 byer på landsplan. Vejlederne mødes omkring fire gang årligt for i fællesskab at hæve vejledningsniveauet i de pågældende byer samt opland. I praksis betyder det, at vejledere fra lokale folkeskoler, gymnasier og Piareersarfiit (Vejlednings- og uddannelsescentre for voksne i Grønland) mødes for at udveksle erfaringer, koordinere forløbet i forbindelse med ansøgningsfrister og sammen gøre vejledning mere synlig i de forskellige kommuner i Grønland.

Synliggørelse skaber ventelister

En af de byer, der har haft et vejledningsnetværk i små ti år er Grønlands femte største by Aasiaat, der geografisk er placeret på vestkysten. En af de bærende kræfter i netværket, Peter Frederik Gedionsen, er både faglærer og vejleder og har været en del af vejledningsnetværket i Aasiaat siden 2009. Netværket består på nuværende tidspunkt af vejledere fra gymnasiet, folkeskolen og Piareersarfik, men Peter Frederik Gedionsen ser gerne, at arbejdsmarkedet bliver involveret i netværket i fremtiden, så vejlederne nemmere kan støtte især lærlinge.
Han kan se klare fordele ved at mødes på tværs af arbejdspladser.
“Resultaterne af netværket er, at vejledning er blevet mere synlig. Vi er mere i medierne, hvor vi får vores budskaber igennem. Den øgede synliggørelse gør, at vi har fået så mange ansøgere i Piareersarfik, at vi er nødt til at oprette ventelister i forhold til vores kommende studerende,” forklarer Peter Frederik Gedionsen. Sidste gang han talte, var der 15 personer i Aasiaat, der arbejder med vejledning, og alle er tilknyttet netværket, der er båret frem af ildsjæle.
Også i Upernavik, der ligger nord for Aasiaat, har to ildsjæle etableret et vejledernetværk for et år siden. En af dem er Hans Peter Blytmann, der foruden at være vejleder i Piareersarfik Upernavik også er faglærer i grønlandsk og matematik. Egentlig oprettede de netværket i forbindelse med deres vejledergrunduddannelse, men de fandt hurtigt ud af, hvor nyttigt et vejledernetværk er. I netværket i Upernavik er de i alt fire fra folkeskolen, arbejdsmarkedskontoret samt de to ildsjæle, der arbejder for Piareersarfik.
“I fællesskab forsøger vi at nå så mange borgere som muligt i alle aldre. Det har betydet, at 15-20 arbejdsløse et blevet tilknyttet et hold i Piareersarfik. Den ældste vi har vejledt i denne omgang er 57 år,” forklarer Hans Peter Blytmann, der bekræfter, at flere af borgerne er begyndt at interessere sig for uddannelse og job. Selvom Upernavik kun er en by med godt 1.100 indbyggere, skal vejlederne servicere et langt større område i form af ti omkringliggende bygder. Derfor rejser de to vejledere fra Piareersarfik til alle ti bygder for at vejlede potentielle klienter.

Udfordring at bevare netværket

Når ildsjæle er bærende kræfter bag vejledningsnetværkene, er det svært at bevare en vis form for kontinuitet, hvilket Peter Frederik Gedionsen bekræfter. Hvis en ildsjæl forlader byen, kan det betyde, at netværket går i opløsning. Samtidig er det nødvendigt at skabe struktur i forhold til at indkalde og føre referater. Målet blandt vejlederne i Aasiaat er at mødes fire gange årligt, men det kan være udfordrende at koordinere. Også fordi vejlederne oftest har andre primære jobfunktioner som eksempelvis faglærere.

”Vi er til for dem”

Center for Vejledning i Grønland (CVG) hjælper med at etablere og vedligeholde netværkene i byerne og bygderne, men centerleder Beth Krogh anerkender, at det kan være svært for vejlederne at afsætte tid til at pleje netværket.
”Jeg fornemmer, at nogle netværk kører bedre end andre, men det hænger sammen med, at vejlederne har meget at se til, fordi de fleste vejlederes primære arbejde er at være faglærere. Det er kun på få uddannelsesinstitutioner, at der findes fuldtidsvejledere,” forklarer Beth Krogh.
For at sikre en sammenhæng i vejledningsindsatsen i byerne har facilitering af netværkene en meget høj prioritering for Beth Krogh.
”Det er vores job at hjælpe dem. Vi er til for dem og ikke omvendt,” forklarer hun. I CVG er en deltidsmedarbejder ansat, hvis primære opgaver er administration og at agere støttepude for netværkene. Hun skal være opsøgende og servicerende samt indkalde og holde møder via Adobe Connect og på den måde få netværkene til at køre bedst muligt.

Läs också Anne Roennes intervju med Beth Krogh HÄR.

Publicerat 1.8.2013

Anne Roenne
E-post: anneroenne(ät)gmail.com

Kommentera

 Välkommen att diskutera artikeln på vår Facebook-sida!