Förstora eller Förminska
Nyckelord/Keywords
Nyckelordsök
Fritext/Free text
Sök/Search:
Denmark

Vanskeligt at anvende udenlandsk uddannelse og erhvervserfaring i Danmark

En undersøgelse fra 2012 viser, at der er stor overuddannelse blandt indvandrere i Danmark. Dansk uddannelse og erhvervserfaring er afgørende for at finde job, der matcher indvandreres kvalifikationer.
Mere end hver tredje indvandrer, der har en medbragt uddannelse, tager en ny fuld uddannelse i Danmark. Foto: Karin Beate Nøsterud /norden.org
Mere end hver tredje indvandrer, der har en medbragt uddannelse, tager en ny fuld uddannelse i Danmark. Foto: Karin Beate Nøsterud /norden.org

Danmark har siden årtusindeskiftet haft politisk fokus på at tiltrække højt uddannet arbejdskraft, og har indført ordninger, der skal gøre det nemmere at få arbejds- og opholdstilladelse, blandt andet greencard-ordningen fra 2007. Det er til dels lykkedes at tiltrække højtuddannede indvandrere fra både EU og tredjelande, men mange forlader landet igen og en stor del af de højtuddannede indvandrere fra tredjelande ender med at bestride ufaglærte job (Thuesen m.fl. 2011).
Overuddannelse er problematisk i forhold til produktiviteten og i forhold til den enkelte arbejdstager. Med overuddannelse følger ofte større udskiftning af medarbejdere og der er tale om, at både samfundet og den enkelte spilder ressourcer.
I 2012 undersøgte KORA omfanget af overuddannelse i Københavns Kommune. Undersøgelsen viser blandt andet, at højtuddannede ikke-vestlige indvandrere har betragteligt lavere beskæftigelsesfrekvens end højtuddannede etniske danskere. Således var kun 47 % af højtuddannede indvandrere med udenlandsk uddannelse i arbejde i 2009. Det tilsvarende tal var henholdsvis 69 % for højtuddannede indvandrere med en dansk uddannelse og 80 % for højtuddannede etniske danskere (Kleif, m.fl. 2012). Ydermere er en markant højere andel af de ikke-vestlige indvandrere, der er i job, overuddannede til den stilling de bestrider, sammenlignet med etniske danskere, der er i job. 63 % ikke-vestlige indvandrere med udenlandsk uddannelse er således overuddannede. Det samme gør sig gældende for 35 % ikke-vestlige indvandrere med en dansk uddannelse og 22 % etniske danskere.

Mentorer kan skabe adgang til arbejdsmarkedet

Den manglende effekt af blandt andet greencardordningen kan ifølge undersøgelsen skyldes, at indvandrere der er kommet til Danmark på baggrund af greencardordningen, ikke får samme støtte i forbindelse med jobsøgning, som familiesammenførte og flygtninge. De fortæller, at de har svært ved at gennemskue det danske arbejdsmarked og har brug for støtte til at opnå kontakt med arbejdsgivere ad andre veje end formelle ansøgninger. I modsætning hertil bliver familiesammenførte og flygtninge tilbudt vejledning til jobsøgning og til afklaring.
Deltagelse i kurser om CV og jobansøgninger lader dog ikke til at medvirke særligt til at familiesammenførte og flygtninge finder beskæftigelse der matcher udenlandsk uddannelse. Til gengæld peger deltagerne i undersøgelsen på at netværk kan være vigtige for at etablere kontakt med arbejdsmarkedet. Mentorer eller sagsbehandlere kan i den sammenhæng fungere som netværk og dermed være med til at lette indvandrernes adgang til arbejdsmarkedet.

Dansk uddannelse og erhvervserfaring afgørende

Undersøgelsen peger på, at særligt dansk uddannelse og erhvervserfaring er afgørende, både for overhovedet at komme i beskæftigelse og for at beskæftigelsen matcher de kvalifikationer, den beskæftigede har. Der er betydeligt flere højtuddannede etniske danskere der er i beskæftigelse og blandt de beskæftigede har de etniske danskere i højere grad end højtuddannede ikke-vestlige indvandrere et arbejde, der svarer til deres kvalifikationer. Det skyldes først og fremmest, at danske arbejdsgivere ikke lader til at lægge vægt på udenlandske kvalifikationer i form af uddannelse og erhvervserfaring. Det betyder blandt andet, at mere end hver tredje indvandrer, der har en medbragt uddannelse, tager en ny fuld uddannelse i Danmark.
Danske arbejdsgiveres højere vægtning af dansk end af udenlandsk uddannelse kan, ifølge undersøgelsen, skyldes to faktorer. For det første kender arbejdsgiverne kender de danske uddannelser bedre - de kender indholdet af uddannelserne og de er bedre i stand til at vurdere kvaliteten af de danske uddannelser.  Udenlandske uddannelser kan ikke nødvendigvis sammenlignes direkte med danske, og virksomhederne er usikre på, hvad de udenlandske uddannelser kan bruges til og hvad de svarer til i en dansk sammenhæng. Derudover har indvandrere, der afslutter en dansk uddannelse, allerede dermed bevist et vist dansksprogligt niveau.
Selvom gennemførelse af en dansk uddannelse bliver vurderet til at være mere afgørende for beskæftigelse end både netværk og danske sprogkundskaber, så lader sprogkundskaber til at have en betydning for graden af overuddannelse. Indvandrere i job, der matcher deres kvalifikationer har bedre engelsk- og danskkundskaber end de overuddannede indvandrere, og de matchede indvandrere bruger både engelsk og dansk mere i deres job. De indvandrere, der er overuddannede, mener selv, at det blandt andet skyldes mangelfulde danskkundskaber.

Behov for bedre kompetenceafklaring og fokus på efteruddannelse

Undersøgelsen konkluderer, at der er brug for at finde ud af, hvorledes de overuddannede kan opgradere deres kvalifikationer således at de bliver relevante på det danske arbejdsmarked, uden at de skal igennem et helt nyt uddannelsesforløb og gennemføre en fuld dansk uddannelse. Det er i den sammenhæng interessant og problematisk, at indvandrere der er overkvalificerede ikke er lige så tilbøjelige til at deltage i efteruddannelse og andre karrierefremmende aktiviteter som indvandrere, der er i job, som matcher deres kvalifikationer.
Man kan altså opnå en mere effektiv integrationsindsats og en bedre udnyttelse af både samfundets og den enkeltes ressourcer ved at styrke indsatsen for kompetenceafklaring og udvide anvendelsen af offentlig kompetencevurdering, således at den fokuserer på anerkendelsen af udenlandske kvalifikationer, både fra uddannelse og erhvervserfaring.

Initiativer for at tiltrække og fastholde højtuddannede udlændinge

Som et led i forsøget på at tiltrække og fastholde højtuddannede udlændinge, åbnede Københavns Kommune i sommeren 2013 International House. Formålet er at skabe én indgang til København, hvor udlændinge både kan få hjælp til de praktiske ting omkring opholdstilladelse og få vejledning og hjælp til jobsøgning, danskundervisning, praktikophold, netværk, fritidsaktiviteter, m.m. Målet med indsatsen er at tiltrække vidensarbejdere, studerende og deres familier og sikre, at de kan bruge deres uddannelse i København.


Henvisninger

Kleif, Helle Bendix, m.fl. (2012). Overuddannelse blandt etniske minoritetsborgere i Københavns Kommune
En kvantitativ og kvalitativ kortlægning; KORA; København. Rapporten kan findes her:
www.akf.dk/udgivelser/container/2012/udgivelse_1347/
Thuesen, Frederik, m.fl. (2011). Rekruttering og fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft; SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd, 11:42; København. Rapporten kan findes på:  Sfi.dk


Fakta

Undersøgelsen ”Overuddannelse blandt etniske minoritetsborgere i Københavns Kommune – en kvantitativ og kvalitativ kortlægning” er gennemført for Københavns Kommune af forskere fra KORA. Seniorforsker Chantal Pohl Nielsen var projektleder for projektet, der er finansieret af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.
KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning blev etableret den 1. juli 2012 som en sammenlægning af DSI, AKF og KREVI.
International House åbnede den 4. juni 2013 og er etableret som et samarbejde mellem Københavns Kommune, Københavns Universitet, Rigshospitalet og en række andre private og offentlige organisationer.

Publicerat 28.8.2013

E-post: Tinne.Geiger(ät)oncable.dk

Kommentera

 Välkommen att diskutera artikeln på vår Facebook-sida!