Förstora eller Förminska
Nyckelord/Keywords
Nyckelordsök
Fritext/Free text
Sök/Search:
Denmark

Ungdomsuddannelser i ”Udkantsdanmark” svært tilgængelige for unge mænd

Gennem flere år er det blevet italesat som et stigende problem, at mænd på landet ikke får en uddannelse og at de bliver boende i lokalområdet, mens kvinderne flytter derfra blandt andet for at tage en uddannelse. Et projekt på Aalborg Universitet undersøger, hvad der har betydning for de unge mænds ønsker om ungdomsuddannelse, og deres muligheder for at tage en ungdomsuddannelse.
Stine Thidemann Faber er lektor ved Aalborg Universitet og en del af projektets forskerteam
Stine Thidemann Faber er lektor ved Aalborg Universitet og en del af projektets forskerteam

Unge uuddannede mænd på landet som ”tabere”

Der er tale om et tema, som er aktuelt i alle de nordiske lande, hvor affolkningen af landområder har været en hovedtendens igennem det 21. århundrede. En affolkning, der til stadighed problematiseres, samtidig med at der, blandt andet med afsæt i analysen ”Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere” fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, bliver tegnet et billede af at mænd bliver boende i ”udkantsdanmark”, uden uddannelse, uden beskæftigelse og uden familie. Mændene fremstilles i den forbindelse ofte som tabere og kvinderne som vindere.
I lyset af at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft er faldende, og at den udvikling lader til at fortsætte, vil der være en opgave i at øge de unge mænds uddannelsesniveau. Projektet ’Unge på kanten’ undersøger hvilke parametre der har betydning for ønsket om og mulighederne for at tage en ungdomsuddannelse i ”udkantsdanmark”.

Unge på kanten – et projekt om unge mænd i ”udkantsdanmark”

Projektet forsøger ikke at besvare spørgsmålet om hvorvidt det er problematisk at de unge mænd bliver eller at de unge kvinder flytter, men undersøger hvilke parametre der lader til at have indflydelse herpå og hvilke særlige udfordringer et liv på landet har i forhold til at tage en ungdomsuddannelse.
Den danske regering har en målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det mål er der endnu et godt stykke vej til at nå. Således har 14 % af pigerne ikke en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen, mens det samme gør sig gældende for 19 % af drengene.

Forskelligt syn på uddannelse og erhvervserfaring

Lektor Stine Thidemann Faber ved Aalborg Universitet  fortæller at det, ud fra et kønsperspektiv, tyder på at de unge mænd har en anden holdning til uddannelse end unge kvinder. Mens de unge kvinder ser uddannelse som vejen til beskæftigelse, lader unge mænd til i højere grad at vægte erfaring som afgørende for at få et job. De unge mænd mener ikke i samme omfang som de unge kvinder at formel uddannelse er nødvendigt for at få et arbejde – de mener at de lærer mere uden for skolen end i skolen.

Lokalområdet som ressource

Set ud fra et center-periferi-perspektiv er der noget der tyder på, at de unge mænd lægger mere vægt på de stedbundne ressourcer i form af lokale netværk og faglige fællesskaber. Ifølge undersøgelsen er der tegn på, at unge mænd er mere knyttede til det sted, de bor, end unge kvinder. De unge mænd er ifølge Stine Thidemann Faber generelt mere positive end de unge kvinder når de skal vurdere lokalområdet og det at blive boende i lokalområdet. De unge mænd ser mere positivt end de unge kvinder på mulighederne for job og uddannelse, for at finde en kæreste, og de mener i højere grad, at de har noget tilfælles med folk i området.
For de unge mænd er det således positivt at blive boende i lokalsamfundet – de ser ikke sig selv som ’tabere’ der er blevet ladt tilbage; de tillægger det selvstændig positiv værdi at blive boende på landet.

Svært tilgængelige uddannelser et problem for de unge mænd

Det at de unge mænd i højere grad bliver boende på landet har nogle perspektiver med hensyn til, hvilke ungdomsuddannelser de kan vælge. Det drejer sig om, hvilke uddannelser der udbydes i lokalområdet og det drejer sig om transport.
Helt overordnet tager flere piger end drenge en gymnasial uddannelse, mens flere drenge end piger tager en erhvervsuddannelse. Det er ligeledes nogle steder på landet kendetegnende, at erhvervsuddannelser vægtes i forhold til den erhvervstradition, der er i lokalområdet. Samtidig udbydes der flere gymnasiale uddannelser end erhvervsuddannelser på landet; hvilket medfører, at dem, der vælger en erhvervsuddannelse, skal flytte sig over relativt lange afstande. Heri ligger en selvstændig forklaring på en stor frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne og på at mange slet ikke starter på en erhvervsuddannelse.
Den lange afstand har for stor betydning i dagligdagen. Det er helt grundlæggende vanskeligt at få dagen til at hænge sammen og finde tid til både skolegang, pendling og forberedelse, og den store afstand kan også føre til social eksklusion på uddannelsesstedet. Det faglige fællesskab som de unge mænd vægter højt, og som de oplever at lokalsamfundet tilbyder, finder de således ikke på erhvervsuddannelsen – de har i hvert fald ikke mulighed for at tage del i det på grund af den store afstand.
De praktiske udfordringer forstærkes ifølge Stine Thidemann Faber for de unge mænds vedkommende af at de generelt er meget lidt tilbøjelige til at bruge offentlig transport sammenlignet med de unge kvinder. De unge mænd er således betydeligt mere mobile efter de er fyldt 18 år og har adgang til egen bil. At den lange pendlertid udgør et reelt problem understøttes yderligere af undersøgelser der peger på, at sandsynligheden for at udvise depressionssymptomer øges 1,6 gange når man pendler i mere end en time dagligt.


Læs om projektet ”Unge på kanten” på projektets hjemmeside: www.ungepaakanten.aau.dk
Hent ”Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere”:
www.ae.dk/analyser/fremtidens-maend-2030-ufaglaerte-og-udkantsdanskere

Publicerat 17.10.2013

Tinne Geiger
E-post: tinne.geiger(ät)oncable.dk

Kommentera

 Välkommen att diskutera artikeln på vår Facebook-sida!