Förstora eller Förminska
Nyckelord/Keywords
Nyckelordsök
Fritext/Free text
Sök/Search:
Färöarna

Flersproget dagligdag

At det er nødvendigt at lære færøsk for at leve og arbejde i det færøske samfund er indiske Kalpana og Sharon enige med danske Dorete om. Men det er ingen nem opgave for et voksent menneske at tilegne sig et fremmedsprog – og på Færøerne er der forskel på modtagelsen af færøsk talt med indisk accent og færøsk talt med dansk accent.
Hvis man ikke taler færøsk, bliver man temmelig ensom, sigur Kalpana Vijayavarathan fra Indien, der har boet på Færøerne i 23 år. Hun er ansat som adjunkt i engelsk ved Færøernes universitet.
Hvis man ikke taler færøsk, bliver man temmelig ensom, sigur Kalpana Vijayavarathan fra Indien, der har boet på Færøerne i 23 år. Hun er ansat som adjunkt i engelsk ved Færøernes universitet.

Ønsket om at klare sig selv

Selvfølgelig er det svært at lære et nyt sprog, især når du som voksen kvinde flytter til et nyt land. Men hvis man ikke taler færøsk, bliver man nok temmelig ensom. Og hele tiden at have brug for en tolk, er for besværligt, siger indiske Kalpana Vijayavarathan, der flyttede til Færøerne for 23 år siden.
Metoden var Learning by doing, og Kalpana er selvlært færøsktalende. Hun lyttede til samtaler, og hun læste aviser. Drivkraften var ønsket om at klare sig selv og at blive en del af samfundet, uden konstant at have brug for hjælp fra andre. Og folk var overraskende positive over, at hun som udlænding gjorde en indsats for at kommunikere på deres sprog.
- Med min indiske baggrund ser jeg jo anderledes ud. Men ængstelsen for fremmede blev klart mindre, når folk hørte, at jeg gerne ville tale færøsk. Alle syntes, at det var flot, at jeg forsøgte, og generelt respekterer folk mig for, at jeg har lært mig færøsk. Mange kommenterer også, at der godt nok er forskel på mig og så de mange danskere, der overhovedet ikke gør noget forsøg på at lære færøsk, fortæller Kalpana, der er ansat som adjunkt i engelsk ved Færøernes universitet.
Kalpanas arbejdssprog er engelsk, når hun underviser, ligesom hun taler engelsk med sin indiske mand og deres to sønner. Men med kollegaer, venner og udenfor hjemmet taler hun færøsk.

Ganske godt for en udlænding

I de første par år som tilflytter turde Sharon Christiansen, der som Kalpana er indisk, ikke at tale færøsk; hun ønskede at mestre sit nye hjemlands sprog til perfektion, før hun dristede sig til at bruge det. For at gøre sig forståelig måtte hun ofte udtrykke sig igennem sin mand, hvilket til tider gav hende følelsen af at miste en stor del af sin personlighed.
Med tiden indså hun, at hun næppe ville komme til at tale perfekt færøsk i de første mange år, så hun besluttede sig for at tage springet. Og folk viste sig i det store og hele at være venlige og hjælpsomme. De accepterede Sharons måde at tale færøsk på, og de korrigerede hende ikke. Du taler ganske godt for en udlænding at være, var en hyppig kommentar.
Det var samtalerne med familiens og nabolagets børn, der de givtigste i Sharons bestræbelser på at lære færøsk. Også opholdene i sproglaboratoriet på aftenskolens færøsk-kurser rykkede et skridt i den rigtige retning. Her kunne hun høre sin egen udtale, og her kunne hun træne og repetere de mange fremmede lyde.
Sharon var aldrig i tvivl om, at hun skulle lære færøsk. – Jeg bor her, og jeg er gift med en færøsk mand, så selvfølgelig ville jeg lære sproget, siger hun.
Sharon arbejder som gymnasielærer i engelsk, og størstedelen af hendes arbejdsdag foregår derfor på verdenssproget. Hun tale engelsk med sin halvvoksne søn, mens kommunikationen med hendes færøske mand foregår på både færøsk og engelsk.

Ris og ros for sprogtilegnelse

Professor emeritus Dorete Bloch er født og opvokset i Danmark, men hun har siden 1974 været ansat som forsker og underviser ved Færøernes Universitet og som direktør på Naturhistorisk Museum.
Ankommet til Færøerne indså Dorete hurtigt, at hun blev nødt til at lære sig færøsk. Både fordi hun ønskede at kende sit nye hjemlands sprog, og fordi hendes arbejdsspeciale blev grindehvalers natur og færden. Alle ord og udtryk om grindedrab og grindehvaler var på færøsk, så at tilegne sig sproget var nødvendigt for Doretes videnskabelige arbejde. Men det var ikke nogen nem opgave, husker Dorete. – At lære færøsk er hårdt arbejde, og du skal være stædig. Fra nogle får du ros, mens andre rynker på næsen, når de hører en dansker forsøge sig på færøsk, fortæller Dorete.

De fine og deres lillebror

Denne rynken på næsen, når vi hører danskere forsøge sig på færøsk, har muligvis noget at gøre med vores mindreværdskomplekser. Historisk set har færingerne anset danskerne som de kloge og fine, hvorimod vi færinger har været de provinsielle. På en eller anden måde har færingerne følt sig underlegne i forhold til danskerne. Men når danskerne så forsøger sig på gebrokkent færøsk, er vi for en gangs skyld overlegne og kan hævde os på denne konto. Det har muligvis noget med vores situation som lillebror at gøre. Så jeg tror, at forklaringen kan findes i en psykologisk kontekst, siger Jógvan í Lon, dr.philos. og lektor i færøsk ved Færøernes  universitet.

Sprogtilegnelse er central

Hvad enten accenten har dansk, indisk eller en helt femte klang, rangerer sprogtilegnelse højt blandt de mange aspekter af en vellykket integration. For, som det anføres i en betænkning om integration fra 2011, hvis udlændinge på Færøerne skal have mulighed for at falde til, må de have mulighed for at deltage i sprogundervisning og for at få et indblik i samfundet og kulturen. Med denne ballast vil det være lettere at få en god position på arbejdsmarkedet, uden at være afhængig af hjælp fra familie og bekendte.

Publicerat 1.11.2013

Kristianna Winther Poulsen
E-post: kwp(ät)globi.fo

Kommentera

 Välkommen att diskutera artikeln på vår Facebook-sida!